Vejledning om Adgang til oplysninger om reelle ejere afsnit 1.5

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Adgang til oplysninger om reelle ejere (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-adgang-til-oplysninger-om-reelle-ejere)

1.5. Anvendelse af data fra tredjepartsdataleverandører

Kompetente myndigheder, forpligtede enheder og pressen kan benytte tredjepartsdataleverandører, som de har indgået kontrakt med, som leverandør af data om reelle ejere.

Tredjepartsdataleverandører kan hente oplysninger via Erhvervsstyrelsens API-løsning og videregive disse oplysninger.

Modtages oplysninger om reelle ejere fra en tredjepartsdataleverandører, er det dataleverandøren, der sikrer, at oplysningerne alene videregives til de aktører, der er berettiget hertil efter reglerne om adgang til oplysninger om reelt ejerskab.

Hvordan videregivelsen sker, er op til dataleverandøren at bestemmelse. Der må dog ikke ske en generel offentliggørelse af oplysningerne om reelle ejere. Det betyder, at der ikke må ske en generel offentliggørelse af oplysninger om reelt ejerskab, men alene en videregivelse til de kompetente myndigheder, forpligtede enheder og pressen, som der er indgået kontrakt med.

Modtagelse af data fra en tredjepartsdataleverandør kan kombineres med enkeltopslag på CVR, hvor der fx logges ind med MitID. For nærmere herom se afsnit 2.1 nedenfor.

Kompetente myndigheder, forpligtede enheder og pressen kan således indrette deres adgang til oplysninger om reelle ejere på, på den måde, der passer dem bedst.

Ønskes det ikke at benytte en tredjepartsdataleverandør, har kompetente myndigheder, forpligtede enheder og pressen også mulighed for at hente data direkte via Erhvervsstyrelsens API-løsning. For nærmere herom se afsnit 2.2 nedenfor.