Vejledning om Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) afsnit 1.2
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-partnerselskaber-kommanditaktieselskaber)
Skattemæssige forhold er ikke omfattet af denne vejledning, men overordnet set adskiller partnerselskaber sig skattemæssigt fra aktieselskaber og anpartsselskaber med følgende karakteristika:
Et partnerselskab betragtes ikke som et selvstændigt skattesubjekt, og er dermed ikke omfattet af selskabsskatteloven. Selvstændig skattesubjektivitet efter selskabsskatteloven forudsætter nemlig, at ingen hæfter personligt for selskabets forpligtelser. I et partnerselskab er der mindst én selskabsdeltager, komplementaren, der hæfter personligt.
Kommanditister og komplementarer beskattes personligt af deres andel af selskabets resultat d.v.s. både ved overskud og tab.