Registreringsbekendtgørelsen § 11

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 3 BEK nr 865 af 23/06/2024

stk. 1 Når registrering af det anmeldte forhold er gennemført, sendes bekræftelse på registreringen og udskrift af de registrerede oplysninger (registreringsbevis) til anmelder.

stk. 2 Oversigt over de virksomhedsformer, der er omfattet af registreringsgebyr, samt de til enhver tid gebyrbelagte registreringer og gældende takster fremgår af www.erhvervsstyrelsen.dk.

stk. 3 For gebyrbelagte registreringer sendes gebyropkrævning til anmelderen, der er gebyrpligtig over for Erhvervsstyrelsen efter de takster, der er fastsat, jf. stk. 2.

stk. 4 Betaling af registreringsgebyr skal ske på de af Erhvervsstyrelsen anviste fremgangsmåder.

stk. 5 Overskrides betalingsfristen, vil der blive pålagt rykkergebyr til dækning af Erhvervsstyrelsens omkostninger i forbindelse med rykkerproceduren. Bliver registreringsgebyret med tillæg af rykkergebyr fortsat ikke betalt, oversendes gebyrkravet til inkasso. De til enhver tid gældende takster for rykkergebyr fremgår af www.erhvervsstyrelsen.dk.

stk. 6 Erhvervsstyrelsen kan opkræve gebyret efter stk. 3 og 5 månedsvist.

stk. 7 Hvis en anmeldelse ikke fører til registrering, skal der ikke betales gebyr. Et eventuelt forudbetalt gebyr returneres.