Registreringsbekendtgørelsen § 64

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 3 BEK nr 865 af 23/06/2024

stk. 1 Anmeldelse af et SE-selskab med hjemsted her i landet skal mindst angive følgende: 1) Navn og eventuelle binavne. 2) Branche og eventuelle bibrancher. 3) Adresse og hjemstedskommune. 4) Stiftelses- og vedtægtsdato, formål og tegningsregel. 5) Regnskabsår og første regnskabsperiode. 6) Selskabskapitalens størrelse og indbetalingsmåde, størrelsen af den indbetalte kapital, hvis kun en del af kapitalen er indbetalt, og størrelsen af et eventuelt overkursbeløb. 7) Ledelsesmedlemmer og eventuelle suppleanter for disse, jf. § 17. 8) Revisor, jf. § 17, hvis selskabet er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.

stk. 2 Anmeldelsen skal mindst vedlægges følgende dokumenter: 1) Eventuelt stiftelsesdokument og andre dokumenter udarbejdet i anledning af oprettelsen, herunder selskabets vedtægter. 2) Officielt bevis for, at stiftelsesbetingelserne i henhold til SE-forordningens art. 2 og eventuelt § 4 i SE-loven er opfyldt. 3) Dokumentation for beslutningens lovlige vedtagelse (protokoludskrift). 4) Eventuel udskrift af forhandlingsprotokol for den konstituerede generalforsamling. 5) Eventuelle myndighedsattester. 6) Dokumentation for ordninger om medarbejderindflydelse. 7) Eventuel dokumentation for indbetaling af selskabskapitalen, jf. § 18, stk. 4 og 5. 8) Ved stiftelse af et SE-holdingselskab bevis i henhold til SE-forordningens art. 33, stk. 5. 9) Øvrige oplysninger og dokumenter, der skal registreres og offentliggøres i henhold til SE-forordningen eller national ret.