Registreringsbekendtgørelsen § 42
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 3 BEK nr 865 af 23/06/2024
stk. 1 Anmeldelse af oprettelse af en filial af en udenlandsk virksomhed med begrænset ansvar, skal mindst angive følgende: 1) Den udenlandske virksomheds navn, retlige form, hjemsted, stiftelses- og vedtægtsdato, formål, tegningsregel, regnskabsår, selskabsregister og registreringsnummer. 2) Navn på den eller de tegningsberettigede personer for den udenlandske virksomhed. 3) Filialens branche og eventuelle bibranche. 4) Filialens navn, adresse, formål og tegningsregel. 5) Filialbestyrere, jf. § 17.
stk. 2 Anmeldelsen skal vedlægges følgende dokumenter: 1) Officielt bevis, der højst må være 3 måneder gammelt, for at den udenlandske virksomhed er lovligt bestående i hjemlandet. 2) Den udenlandske virksomheds stiftelsesdokument og vedtægter, hvis selskabet har hjemsted uden for EU- og EØS-landene. 3) Filialbestyrernes fuldmagt. 4) En erklæring afgivet af den udenlandske virksomhed om, at den forpligter sig til i alle af virksomheden her i landet opstående retsforhold at underkaste sig dansk ret og danske domstoles afgørelse.