Registreringsbekendtgørelsen § 62

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 3 BEK nr 865 af 23/06/2024

stk. 1 Anmeldelse af en europæisk økonomisk firmagruppe eller af et forretningssted for en firmagruppe med hjemsted i et andet EU-land skal mindst angive følgende: 1) Navn og eventuelle binavne. 2) Branche og eventuelle bibrancher. 3) Fulde navn eller firma, retlig organisationsform, adresse eller hjemsted og i givet fald registreringsnummer for firmagruppens medlemmer. 4) Firmagruppens forretningsførere, jf. § 17. 5) Firmagruppens varighed, hvis denne ikke er ubegrænset. 6) Stiftelses- og vedtægtsdato, formål og tegningsregel. 7) Regnskabsår og første regnskabsperiode. 8) Tegningsberettigede personer, jf. § 17.

stk. 2 Anmeldelsen skal vedlægges firmagruppens stiftelsesoverenskomst.