Registreringsbekendtgørelsen § 3

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 3 BEK nr 865 af 23/06/2024

stk. 1 Kan en anmeldelse undtagelsesvis ikke foretages via selvbetjeningsløsningen, skal anmeldelse ske ved anvendelse af selskabsblanketten på www.virk.dk. Tilsvarende gør sig gældende for juridiske enheder, der skal registreres efter reglerne i skatte- og afgiftslovgivningen ved anvendelse af særlig blanket. Oplysning herom offentliggøres på www.virk.dk.

stk. 2 Blanketten vedlagt dokumentation skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen.

stk. 3 Indeholder en blanket anmeldelse af ændringer i flere forhold, kan registrering ske samlet eller særskilt for de enkelte forhold.