Registreringsbekendtgørelsen § 16
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 3 BEK nr 865 af 23/06/2024
stk. 1 Anmeldelse af en stiftelse skal for kapitalselskabet mindst angive følgende: 1) Navn og eventuelle binavne. 2) Branche og eventuelle bibrancher. 3) Adresse og hjemstedskommune. 4) Stiftelses- og vedtægtsdato, formål og tegningsregel. 5) Regnskabsår og første regnskabsperiode. 6) Selskabskapitalens størrelse og indbetalingsmåde, størrelsen af den indbetalte kapital, hvis kun en del af selskabskapitalen eller overkursen er indbetalt, jf. selskabslovens § 40, stk. 2, og størrelsen af et eventuelt overkursbeløb. 7) Stiftere, ejere, ledelsesmedlemmer og eventuelle suppleanter, jf. § 17. 8) Revisor, jf. § 17, hvis selskabet er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning. 9) For partnerselskaber de fuldt ansvarlige deltagere, jf. § 17, og størrelsen af den enkelte deltageres eventuelle indskud.
stk. 2 Ved anmeldelse af stiftelser af virksomheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet, eller hvor virksomhed kun kan udøves efter tilladelse af Finanstilsynet, finder stk. 1 med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse.
stk. 3 For investeringsforeninger og SIKAV’er skal tillige depotselskabet og dets eventuelle investeringsforvaltningsselskab angives, jf. § 17.