Vejledning om Aktieselskabets liv afsnit 11
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Aktieselskabets liv (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-aktieselskabets-liv)
Selskabets ledelses har pligt til at sørge for, at der årligt udarbejdes en årsrapport, der skal godkendes af generalforsamlingen og indsendes til Erhvervsstyrelsen.
Ledelsen skal i forbindelse med regnskabsaflæggelsen udarbejde en ledelsespåtegning, hvori ledelsen erklærer, om årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle standarders krav samt eventuelle krav i vedtægt eller aftale, og hvorvidt årsregnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling og resultat.
I tilknytning til ledelsespåtegningen skal selskabet sørge for at oplyse, hvis generalforsamlingen har truffet beslutning om, at årsregnskabet for det kommende regnskabsår ikke skal revideres. Hvis det ikke fremgår af ledelsespåtegningen, vil det ikke være muligt for selskabet at påberåbe sig fravalget af revisionspligten.