Vejledning om Årsrapporter afsnit 1.4
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Årsrapporter (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-aarsrapporter)
1.4. Andelsselskaber, virksomheder og foreninger med begrænset ansvar (VMBA)
Andelsselskaber med begrænset ansvar samt virksomheder og foreninger med begrænset ansvar, kan jf. årsregnskabslovens §§ 4 og 145 indsende en undtagelseserklæring, hvis de i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af følgende størrelser på balancetidspunktet:
en nettoomsætning på 14 mio. kr.
et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 10.
De særlige krav til undtagelseserklæringer skal dog opfyldes.
Modervirksomheder, der skal aflægge koncernregnskab, kan dog ikke indsende en undtagelseserklæring. De skal udarbejde en årsrapport.
Det gælder også for virksomheder, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land.