Vejledning om Årsrapporter afsnit 7.1
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Årsrapporter (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-aarsrapporter)
7.1. Betingelser for at fravælge revision
Små virksomheder kan fravælge revision, hvis virksomheden opfylder nedenstående betingelser;
virksomheden i to regnskabsår i træk ikke overskrider to af følgende tre størrelser på balancedagen:
en nettoomsætning på 8 mio. kr. og
et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af regnskabsåret
Virksomheder, som i to regnskabsår i træk på balancetidspunktet overskrider en balancesum på 50 mio. kr., kan dog ikke fravælge revision. Dette er uanset, om virksomheden opfylder de øvrige størrelsesgrænser for fravalg af revision. Se mere i afsnittet ”Balancesum på 50 mio. kr. eller derover” En virksomhed bliver revisionspligtig allerede fra det andet år, hvor virksomheden overskrider størrelsesgrænserne. For en virksomheds første regnskabsår, gælder særlige regler. Se mere i afsnittet ”Fravalg af revision ved stiftelse”.
Erhvervsdrivende fonde kan ikke fravælge revision.
For holdingvirksomheder, der ikke overskrider ovennævnte størrelsesgrænser, skal der foretages yderligere handlinger, før det kan konkluderes, hvorvidt holdingvirksomheden opfylder betingelserne for fravalg af revision.
Se mere i afsnittet ”Fravalg af revision i holdingvirksomheder”.
Fravalg af revision kan kun ske på en ordinær generalforsamling med fremadrettet virkning.
7.1.1 særlige betragtninger ved opgørelse af nettoomsætning
Ved opgørelsen af, om virksomheden overskrider størrelsesgrænsen for nettoomsætning på 8 mio. kr., skal virksomheden være opmærksom på forskellige forhold:
Hvis et regnskabsår er kortere eller længere end 12 måneder, skal nettoomsætningen forhøjes eller formindskes forholdsmæssigt, således at der opnås et beløb svarende til en nettoomsætning for en periode på 12 måneder.
Der skal i visse tilfælde medregnes finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed. Disse indtægter skal medregnes, hvis de mindst svarer til virksomhedens nettoomsætning – som den er defineret i årsregnskabslovens bilag 1, C, nr. 13.
Finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed
Virksomheden skal være opmærksom på, at de finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed, ikke skal indgå og præsenteres som en del af virksomhedens nettoomsætning i årsregnskabet. Indtægterne skal præsenteres som finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed i årsregnskabet og skal kun sammenlægges med nettoomsætningen ved beregning af, om virksomheden overskrider størrelsesgrænsen for fravalg af revision på 8 mio. kr.
Finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed
Eksempler på finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed, der skal medregnes efter årsregnskabslovens § 7, stk. 4:
Renteindtægter. Renteudgifter må ikke modregnes.
Positive resultater fra kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder, kapitalinteresser og joint ventures, der måles efter indre værdis metode – kun positive resultater skal medregnes. Negative resultater må ikke modregnes.
Udbytter fra kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder, kapitalinteresser og joint ventures, hvis disse måles til kostpris.
Gevinster ved salg af dattervirksomheder og associerede virksomheder.
Gevinster ved salg af investeringsejendomme – men ikke domicilejendomme.
Positive værdireguleringer af investeringsejendomme, opgjort pr. ejendom. Negative værdireguleringer må ikke modregnes.
Positive valutakursreguleringer, der indregnes i resultatopgørelsen, opgjort som forskellen mellem kursen ved regnskabsårets begyndelse og regnskabsårets slutning.
Kursgevinster på værdipapirer, opgjort pr. værdipapir, som forskellen mellem kursen ved regnskabsårets begyndelse og regnskabsårets slutning.
Gevinster ved salg af værdipapirer. Tab ved salg af værdipapirer ikke må modregnes i gevinster.
De finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed skal opgøres brutto. Der må ikke ske modregning af finansielle udgifter og negative resultater fra investeringsvirksomhed.
Virksomhed, der ejer kapitalandele i flere dattervirksomheder
En virksomhed ejer kapitalandele i flere dattervirksomheder. Kapitalandelene indregnes og måles efter indre værdis metode. Hvis dattervirksomhed X har overskud og dattervirksomhed Y har underskud, er det alene overskuddet fra dattervirksomhed X, der skal medtages på trods af, at resultaterne fra de to dattervirksomheder er præsenteret netto i resultatopgørelsen.
Positive finansielle indtægter, herunder positive værdireguleringer på fx værdipapirer, skal opgøres aktiv for aktiv. Hvis en virksomhed fx har et værdipapirdepot med en række forskellige aktier, skal de positive værdireguleringer opgøres aktie for aktie og kun de aktier, der har en positiv værdiregulering, skal medregnes. Der må således ikke ske modregning af en negativ værdiregulering på én aktie med en positiv værdiregulering på en anden aktie, selv om det er inden for samme depot.
Enkelte aktiver, fx børsnoterede aktier, kan i visse virksomheder blive reguleret til dagsværdi dagligt, månedligt eller årligt. Her er det årets nettoregulering, som skal indgå i beregningen. Det er således uden betydning, hvor tit aktiverne dagsværdireguleres.
Valutakursreguleringer kan opgøres samlet for hele året som en nettoopgørelse.
Beregning af nettoomsætning mio.kr.
Virksomhedens nettoomsætning 4
Indtægter fra investeringsvirksomhed 3
Finansielle indtægter fra kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder 4
Nettoomsætning ved opgørelse af størrelsesgrænsen for fravalg af revision 11
Virksomheden i eksempel 1 skal tillægge summen af ”Indtægter fra investeringsvirksomhed” og ”Finansielle indtægter fra kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder” ved beregningen af nettoomsætning, idet ” sum af andre indtægter” (7 mio. kr.) i eksempel 1 mindst svarer til nettoomsætningen (4 mio. kr.).
Beregning af nettoomsætning mio.kr.
Virksomhedens nettoomsætning 7
Indtægter fra investeringsvirksomhed 2
Finansielle indtægter fra kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder 3
Nettoomsætning ved opgørelse af størrelsesgrænsen for fravalg af revision 7
Virksomheden i eksempel 2 skal ikke tillægge summen af ”Indtægter fra investeringsvirksomhed” og ”Finansielle indtægter fra kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder” ved beregningen af nettoomsætning, idet ”sum af andre indtægter” (5 mio. kr.) i eksempel 2 ikke mindst svarer til nettoomsætningen (7 mio. kr.).
Virksomhed X besidder kapitalandele i dattervirksomheden Y. Det forudsættes, at der ikke har været samhandel eller udlån mellem virksomhed X og Y.
Beregning af nettoomsætning Virksomhed X mio. kr. Virksomhed Y mio. kr. Koncern mio. kr.
Nettoomsætning ved opgørelse af størrelsesgrænsen for fravalg af revision 7 3 6
Virksomhed X i eksempel 3 skal ikke tillægge ”Finansielle indtægter” ved beregningen af koncernens nettoomsætning ved opgørelse af størrelsesgrænsen for fravalg af revision. Det skyldes, at vurderingen skal foretages på koncernniveau. På koncernniveau udgør de finansielle indtægter 5 mio. kr., og indtægterne svarer dermed ikke mindst til nettoomsætningen, som udgør 6 mio. kr.
I eksemplet er grænsen for nettoomsætningen for fravalg af revision således ikke overskredet, og X kan derfor fravælge revision. Samme forhold gør sig gældende, såfremt der er tale om en associeret virksomhed, idet associerede virksomheder skal tillægges 100 procent uanset ejerandelen.
Der henvises til afsnit ”Fravalg af revision i holdingvirksomheder” for yderligere herom.
7.1.2 Balancesum på 50 mio. kr. eller derover
Hvis en virksomhed har en balancesum på 50 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende år, vil virksomheden blive revisionspligtig fra 2. regnskabsår, hvor virksomheden overskrider 50 mio. i balancesum. Hvis en virksomhed i sit første regnskabsår overskrider en balancesum på 50 mio. kr. vil virksomheden blive revisionspligtig allerede i første regnskabsår.
Princippet om ”2 på hinanden følgende år” i relation til 50 mio. grænsen gælder ikke ved udtræden af pligten for revision. Fravalg af revision efter 50 mio. grænsen kan således – modsat ved fravalg efter de ”almindelige regler” – ske på den førstkommende ordinære generalforsamling efter, at balancesummen er under 50 mio. et enkelt år.
Balancesum på 50 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende år
Regnskabsår Balancesum Revisionspligt
20X2 Over 50 mio. kr. Afhænger af året før
20X5 N/A Nej. På ordinær GF i 20X5 kan revision fravælges med fremadrettet virkning, således at regnskabet for 20X5 ikke skal revideres. Fravalget skal fremgå af årsrapporten for 20X4.