Vejledning om Årsrapporter afsnit 7.4

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Årsrapporter (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-aarsrapporter)

7.4. Fravalg efter det første regnskabsår

Fravalg af revision kræver, at

beslutningen om fravalg af revision er vedtaget på virksomhedens ordinære generalforsamling,

såfremt virksomhedens vedtægter indeholder bestemmelser om revisionspligt, herunder valg af revisor, skal virksomhedens vedtægter ændres ved generalforsamlingsbeslutning, så de ikke indeholder bestemmelser herom,

det oplyses i ledelsespåtegningen til årsrapporten i dét år, hvor generalforsamlingen træffer beslutning om at fravælge revision for de kommende år, at det er besluttet at fravælge revision og

ledelsen erklærer i ledelsespåtegningen til årsrapporten for indeværende regnskabsår, at betingelserne for at kunne fravælge revision, er opfyldt.

Indeholder virksomhedens årsrapport ikke en ledelsespåtegning, skal oplysningerne, jf. punkt 3 og 4, gives i ledelsesberetningen.

Virksomheden skal senest 2 uger efter beslutning om fravalget af revision anmelde fravalget af revisor og indsende de nye vedtægter til Erhvervsstyrelsen, såfremt vedtægterne er ændret. Generalforsamlingsprotokollatet skal vedlægges anmeldelsen sammen med de nye vedtægter.