Vejledning om Årsrapporter afsnit 6.2

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Årsrapporter (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-aarsrapporter)

6.2. Betingelser for omgørelse

En årsrapport, som er offentliggjort, kan omgøres, hvis offentliggørelse af den nye årsrapport er i regnskabsbrugernes interesse som en nødvendig rettelse af væsentlige eller åbenbare fejl eller som berigtigelse af ulovlige forhold.

Omgørelse af årsrapporten kan dog ikke tillades, hvis den nye årsrapport indeholder nye oplysninger om, at årsregnskabet for det kommende regnskabsår ikke skal revideres, jf. årsregnskabslovens § 10 a.

En årsrapport kan omgøres frem til udløbet af det efterfølgende regnskabsår.

Den nye årsrapport m.v. indberettes via Virk i Regnskab Basis eller Regnskab Special sammen med en redegørelse for, hvorfor den tidligere indberettede årsrapport omgøres. Redegørelsen offentliggøres sammen med årsrapporten på CVR.dk

Relevant