Vejledning om Årsrapporter afsnit 3

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Årsrapporter (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-aarsrapporter)

Krav til børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber

De børsnoterede virksomheder skal aflægge årsrapport efter årsregnskabslovens regler for regnskabsklasse D og IFRS-forordningen (International Financial Reporting Standards).

De statslige aktieselskaber skal ligeledes aflægge årsrapport efter årsregnskabslovens regler, men de er ikke omfattet af IFRS-forordningen, med mindre de frivilligt tilvælger dette, jf. årsregnskabslovens § 137.

Virksomheder omfattet af kravene

Noterede virksomheder er fx virksomheder, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked i et EU/EØS-land.

I Danmark er der pt. ét reguleret marked – Nasdaq OMX Nordic – den nordiske børs i København.

First North er ikke defineret som et reguleret marked, og virksomheder, som er noteret på First North, er dermed ikke omfattet af regnskabsklasse D.