Vejledning om Årsrapporter afsnit 2.8

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Årsrapporter (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-aarsrapporter)

2.8. Krav til underskrifter og sprog

Underskrifter

Årsrapporten skal være forsynet med dokumentation for, at årsrapporten er udarbejdet og godkendt i overensstemmelse med lovgivningen og virksomhedens vedtægter.

Det skal tydeligt fremgå, hvem der har udarbejdet, eventuelt revideret, godkendt og bekræftet årsrapporten.

Dirigenten for generalforsamlingen, bekræfter ved sin underskrift på årsrapporten, at årsrapporten er godkendt af virksomhedens ansvarlige ledelsesorganer, og at den har været fremlagt og er godkendt af generalforsamlingen.

Der stilles ikke krav om gengivelse af fysiske underskrifter, hvis årsrapporten indberettes digitalt. Den, der indberetter en digital årsrapport, indestår over for styrelsen for, at årsrapporten er underskrevet af dirigenten og eventuelt revisor.

Sprog

Årsrapporten skal være på dansk eller engelsk. Dog kan filialer af udenlandske virksomheder og udenlandske modervirksomheder indsende hhv. årsrapport eller koncernregnskab på et andet sprog.