Vejledning om Reelle ejere afsnit 10.1

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Reelle ejere (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-reelle-ejere)

10.1. Registrering af virksomheder i CVR

Alle de virksomheder, der er forpligtet til at registrere oplysninger om deres reelle ejere, skal være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) for at kunne registrere reelle ejere.

For virksomheder, der ikke er registreret i CVR, men som skal registrere reelle ejere, betyder det, at virksomheden først skal registrere grundoplysninger om virksomheden og tildeles et CVR-nummer.

Grundoplysningerne omfatter:

Enhedens CVR-nummer.

Virksomhedsform.

Starttidspunkt.

Eventuelt ophørstidspunkt.

Virksomhedsnavn.

Virksomhedsadresse.

Navn, adresse, stilling og CPR- eller CVR-nummer for fuldt ansvarlige deltagere.

Branche og eventuelle bibrancher.

Virksomhedens grundoplysninger registreres på 'Virk' via 'Start virksomhed'.

Når virksomheden er registreret i CVR kan den foretage registrering af oplysningerne om reelle ejere.

Virksomhedens reelle ejere registreres på 'Virk' via 'Ændre virksomhed'.