Vejledning om Reelle ejere afsnit 10
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Reelle ejere (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-reelle-ejere)
Hvilke oplysninger skal registreres om de reelle ejere?
Før du registrerer reelle ejere for en virksomhed i Erhvervsstyrelsens it-system er det en god idé at have indhentet de rette informationer, så du er helt klar til at gennemføre registreringen.
Nedenfor er oplistet, hvilke oplysninger virksomheden skal være i besiddelse af, for at kunne registrere sine reelle ejere og for at kunne holde oplysningerne opdaterede.
For personer med dansk CPR-nummer, skal følgende registreres:
Ejerandele i pct. (beregnet ift. direkte og indirekte ejerskab via andre virksomheder)
Stemmerettigheder i pct. (beregnet ift. direkte og indirekte ejerskab via andre virksomheder)
Hvis indflydelse på anden måde: Anfør hvordan (ejeraftale, vetoret el.lign.)
Startdatoen for reelt ejerskab
For personer uden dansk CPR-nummer skal følgende registreres:
Personligt ID-nummer (pasnummer eller nummer fra identitetskort, der kan anvendes ved indrejse i et Schengenland)
Ved registrering af personer uden dansk CPR-nummer skal du vedhæfte kopi af pas eller nationalt identifikationskort, der kan anvendes ved indrejse i et Schengenland, skal vedlægges registreringen.