Vejledning om Spaltning af aktie- og anpartsselskaber afsnit 3.13
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Spaltning af aktie- og anpartsselskaber (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-spaltning-af-aktie-og-anpartsselskaber)
3.13. Udkast til vedtægter, jf. SL §§ 28 og 29, hvis der ved spaltningen dannes et nyt kapitalselskab
Hvis der ved spaltningen dannes et eller flere nye selskaber, skal spaltningsplanen indeholde udkast til vedtægter for disse selskaber, jf. SL § 255, stk. 3, nr. 12. Udkastet til vedtægterne udarbejdes i overensstemmelse med SL §§ 28 og 29.
I relation til selskabets regnskabsår, kan selskabets første regnskabsår angives. Hvis første regnskabsår angives, starter første regnskabsår ved tidspunktet, fra hvilket det indskydende selskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået til det nye modtagende selskab.
I modsætning til stiftelser af kapitalselskaber, skal og må der ikke udarbejdes et stiftelsesdokument for selskaber, der dannes ved spaltninger. Vedtægterne må heller ikke underskrives af stiftere, idet der ikke er nogen stiftere for selskaber dannet ved en spaltning.
Vedtægterne skal dateres på tidspunktet for beslutningen om at gennemføre spaltningen.