Vejledning om Spaltning af aktie- og anpartsselskaber afsnit 3.2

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Spaltning af aktie- og anpartsselskaber (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-spaltning-af-aktie-og-anpartsselskaber)

3.2. Selskabernes navne og eventuelle binavne

Selskabernes navne og eventuelle binavne skal angives i spaltningsplanen, jf. SL § 255, stk. 3, nr. 1 Planen skal også angive, om det indskydende selskabs navn eller binavn skal indgå som binavn for et modtagende selskab. Det modtagende selskab kan også erstatte dets eksisterende navn med navnet eller binavnet på det indskydende selskab. Dette vil imidlertid have den konsekvens i et bestående modtagende selskab, at generalforsamlingen skal træffe beslutningen om spaltningens gennemførelse, jf. SL § 265, stk. 1, 1. pkt. I forbindelse med navneændringer skal vedtægterne i det modtagende selskab ændres.

For at minimere risikoen for, at der tages fejl af, hvilke selskaber der deltager i spaltningen, anbefales det, at de deltagende selskabers CVR-numre også angives i spaltningsplanen.