Vejledning om Godkendte revisorers erklæringer afsnit 6.6

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Godkendte revisorers erklæringer (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-vejledning-om-bekendtgorelsen-om-godkendte-revisorers-erklaeringer)

6.6. Revisors ansvar for den udvidede gennemgang

§ 9, stk. 6: Erklæringen om udvidet gennemgang skal indeholde et afsnit med omtale af revisors ansvar for den udførte gennemgang, herunder skal det oplyses om den udvidede gennemgangs formål og karakter.

Det skal fremgå af dette afsnit, at omfanget af en udvidet gennemgang er mindre end omfanget af en revision, og at der ikke udtrykkes en revisions-konklusion. Det skal desuden særskilt oplyses i erklæringen, hvis den udvidede gennemgang omfatter andet end regnskabet.

Der henvises til bilag 1 til erklæringsbekendtgørelsen, hvor der bagerst i Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for mindre virksomheder, ses et eksempel på revisors erklæring om udvidet gennemgang.