Vejledning om Virksomhedssammenslutninger i årsregnskabsloven og IFRS 3 afsnit 6.2
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Virksomhedssammenslutninger i årsregnskabsloven og IFRS 3 (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-virksomhedssammenslutninger-i-aarsregnskabsloven-og-ifrs3)
Et stort antal selskaber stiftes ved, at der indskydes en bestående virksomhed. Dette kan være en virksomhed, som tidligere er drevet i privat regi.
Dette er efter IFRS 3 ikke en virksomhedssammenslutning, da det nystiftede selskab ikke opfylder definitionen på en virksomhed, jf. også IFRS 3, afsnit B18. (Uanset om det nystiftede selskab var at anse som en virksomhed, så kunne der ikke ske omvurdering af aktiver og forpligtelser i den indskudte virksomhed. Årsagen er her, at selskabet i henhold til IFRS 3, afsnit B18, ikke kan anses som den overtagende part.) Efter IFRS 3 er der således ikke noget grundlag for at regulere aktiver og forpligtelser til dagsværdi i åbningsbalancen i det nye selskab.
Her indeholder årsregnskabsloven dog en særregel i § 19, stk. 2. Efter denne bestemmelse kan det nystiftede selskab således i årsregnskabet anses som overtagende part i en virksomhedssammenslutning, og der kan derfor ske omvurdering af aktiver og forpligtelser til dagsværdi efter overtagelsesmetoden – alternativt kan sammenlægningsmetoden vælges.
Hvis den nystiftede virksomhed skal udarbejde koncernregnskab, vil de almindelige regler om anvendelse af overtagelsesmetoden eller sammenlægningsmetoden dog finde anvendelse i koncernregnskabet, jf. årsregnskabslovens §§ 121123.