Vejledning om Fusioner i henhold til selskabsloven afsnit 11.1

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Fusioner i henhold til selskabsloven (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-om-fusioner-i-henhold-til-selskabsloven)

11.1. Fremlæggelse af fusionsdokumenter før beslutning om gennemførelse af en fusion, medmindre dette fravælges

For at sikre, at kapitalejerne træffer deres beslutning om eventuel gennemførelse af en fusion på et oplyst grundlag, skal en række dokumenter, hvis de er udarbejdet, stilles til rådighed for kapitalejerne på selskabets hjemsted eller hjemmeside, jf. SL § 245, stk. 7. Dokumenterne skal være til rådighed senest 4 uger før, der skal træffes beslutning om gennemførelse af fusionen. Kapitalejerne kan dog ved enighed beslutte, at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges forud for beslutningen. Dokumenterne er:

Fusionsplanen

Hvert af de bestående deltagende selskabers godkendte årsrapporter for de sidste 3 regn-skabsår eller den kortere tid, selskabet måtte have bestået.

Fusionsredegørelse

Mellembalance

Vurderingsmændenes udtalelser om fusionsplanen, herunder vederlaget.

Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling.

Vurderingsberetning om apportindskud.

Kapitalejerne, der anmoder herom, skal vederlagsfrit have adgang til dokumenterne, jf. SL § 245, stk. 8.