Vejledning om Fusioner i henhold til selskabsloven afsnit 8

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Fusioner i henhold til selskabsloven (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-om-fusioner-i-henhold-til-selskabsloven)

Vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen

En vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen (vederlagsudtalelse) er en skriftlig udtalelse om fusionsplanen, herunder vederlaget. Udtalelsen skal indeholde en erklæring om, hvorvidt vederlaget for kapitalandele i et ophørende selskab er rimeligt og sagligt begrundet.

Vederlagsudtalelsen udarbejdes for hvert af selskaberne, der deltager i fusionen af en eller flere uvildige sagkyndige vurderingsmænd.

Da der ikke ydes vederlag i lodrette fusioner, skal der heller ikke udarbejdes en vederlagsudtalelse.

Kapitalejerne kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en vederlagsudtalelse.