Vejledning om Fusioner i henhold til selskabsloven afsnit 3.9
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Fusioner i henhold til selskabsloven (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-om-fusioner-i-henhold-til-selskabsloven)
3.9. Notering af eventuelle kapitalandele, der ydes som vederlag, samt eventuel udlevering af ejerbeviser
Der skal gives oplysning om notering af eventuelle kapitalandele, der ydes som vederlag. Oplysningen kan opfyldes ved angivelse af en dato eller et tidsrum efter en objektiv konstaterbar begivenhed, såsom senest 2 uger efter fusionens registrering i Erhvervsstyrelsen.
Ligeledes kan oplysningen om udlevering af eventuelle ejerbeviser opfyldes ved angivelse af en dato eller et tidsrum efter en objektiv konstaterbar begivenhed. Dette kan fx være senest 2 uger efter fusionens registrering i Erhvervsstyrelsen.