Vejledning om Måling af investeringsejendomme til dagsværdi efter årsregnskabsloven afsnit 1.2

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Måling af investeringsejendomme til dagsværdi efter årsregnskabsloven (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-maaling-af-investeringsejendomme-til-dagsvaerdi-efter-aarsregnskabsloven)

1.2. Andre ejendomme end investeringsejendomme

Ejendomme, der ikke vurderes som værende investeringsejendomme, er eksempelvis:

en ejendom ejet af virksomheden, hvor virksomheden selv anvender eller vil anvende ejendommen, når den er klar til brug (domicilejendom)

ejendomme, der er erhvervet med det formål at videresælge dem som led i det normale forretningsforløb (handelsejendomme)

ejendomme, der ombygges/renoveres, og hvor formålet efterfølgende er et videresalg i det normale forretningsforløb (handelsejendom)

byggegrunde erhvervet med henblik på videresalg (handelsejendom)

ejendomme, der udlejes gennem en finansiel leasingkontrakt (tilgodehavende) (IAS 17 - Leasingkontrakter eller IFRS 16 – Leasingkontrakter).