Vejledning om Måling af investeringsejendomme til dagsværdi efter årsregnskabsloven afsnit 1.4
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Måling af investeringsejendomme til dagsværdi efter årsregnskabsloven (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-maaling-af-investeringsejendomme-til-dagsvaerdi-efter-aarsregnskabsloven)
1.4. Ejendomme med blandet anvendelse
Hvis ejendommen har en blandet anvendelse, hvor en del af ejendommen anvendes af virksomheden selv (domicilejendom), og en anden del af ejendommen er udlejet med henblik på at opnå lejeindtægter, kapitalgevinster, eller begge dele, vil den del, som er udlejet, skulle klassificeres som en investeringsejendom, hvis de to dele af ejendommen kan afhændes separat. Såfremt delene ikke kan afhændes separat, skal virksomhedens egen anvendelse være uvæsentlig, før ejendommen alene klassificeres som en investeringsejendom – alternativt skal hele ejendommen klassificeres som domicilejendom, uagtet at virksomheden ikke anvender hele ejendommen som domicil, jf. IAS 40, afsnit 10.