Vejledning om Bogføringsloven afsnit 1.2

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Bogføringsloven (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-bogfoeringsloven)

1.2. En erhvervsdrivende virksomhed ifølge bogføringsloven

Efter loven anses en virksomhed altid for erhvervsdrivende, hvis den er omfattet af selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder eller i øvrigt er erhvervsdrivende i henhold til lov. Dette gælder uanset, om virksomhederne, foreningerne mv. helt eller delvist er undtaget fra kravene i de nævnte love.

Øvrige virksomheder der ikke er omfattet af de ovennævnte love, vil blive betragtet for at være erhvervsdrivende og dermed omfattet af bogføringsloven, hvis de leverer varer, ydelser, rettigheder, pengemidler eller lignende, for hvilke de normalt modtager betaling.

Bogføringspligten påhviler virksomheden uanset om denne er tegnet af en juridiske eller fysiske person, og dermed uanset ejerforhold og den skattemæssige behandling.

Følgende virksomhedstyper anses altid for at være omfattet af bogføringsloven fra stiftelsen, og indtil virksomheden ophører:

Kapitalselskaber efter selskabsloven, dvs.: aktieselskaber (A/S), anpartsselskaber (ApS) og partnerselskaber (P/S) (kommanditaktieselskaber)

SE-selskaber

Erhvervsdrivende fonde (lov om erhvervsdrivende fonde)

Erhvervsdrivende virksomheder (lov om visse erhvervsdrivende virksomheder)

Enkeltmandsvirksomheder

Interessentskaber (I/S)

Kommanditselskaber (K/S)

Andelsselskaber (andelsforeninger)

Andelsselskaber med begrænset ansvar (AMBA)

Foreninger med begrænset ansvar (FMBA)

Selskaber med begrænset ansvar (SMBA)

SCE-selskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber

Statslige aktieselskaber

Andelsboligforeninger

Danske virksomheders filialer i udlandet er en bestanddel af den danske virksomhed og er derfor omfattet af bogføringsloven gennem den danske virksomhed.

For virksomheder og organisationer som ikke er på ovenstående liste, vil vurderingen af erhvervsaktivitet skulle foretages konkret for den enkelte virksomhed.

Som eksempler på erhvervsaktivitet kan nævnes (nedenstående liste er ikke udtømmende):

Udlejning af fast ejendom

Bank og forsikringsvirksomhed

Ydelse af garantier mv.

Ydelse af elektricitet og varme, uanset om det er offentlige eller private virksomheder, der leverer. Offentlige virksomheder kan dog være undtaget.

Rettigheder som fx patenter og filmrettigheder.

Tjenesteydelser som fx rådgivning, revision, inkasso, vagttjeneste, tandklinik, undervisning, teater, udstilling, museer, reparation opmagasinering samt teletjenester mv.

Café og cafeteria.

En virksomheds erhvervsaktivitet er ikke betinget af at have et CVR-nummer. En fysisk person kan også betragtes, som værende en virksomhed i lovens forstand. Det kan fx være en person, der udlejer fast ejendom eller ejendomsservice over for tredjemand, og dermed bliver omfattet af bogføringsloven.

Bogføringspligten påhviler den enkelte juridiske eller fysiske person uanset virksomhedens ejerforhold og den skattemæssige behandling.