Vejledning om Bogføringsloven afsnit 2.7

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Bogføringsloven (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-bogfoeringsloven)

2.7. Digitalt bogføringssystem

Et digitalt bogføringssystem er en digital service eller software, som indeholder funktioner, hvorved virksomheder kan registrere alle deres transaktioner samt opbevare registreringerne og tilhørende bilag, eller som minimum kan opbevare en fuldstændig sikkerhedskopi heraf på en server hos en udbyder eller en anden tredjepart.

Det er uden betydning, hvordan bogføringssystemet er opbygget IT-arkitektonisk. Det kan være et registreret bogføringssystem, eller det kan være et ikke-registreret bogføringssystem, som fx består af forskellige delsystemer.

En specialiseret applikation, som alene omfatter bogføring af en del af virksomhedens transaktioner og opbevaring af de tilknyttede bilag på særlige områder som fx projektstyring, er ikke et bogføringssystem i bogføringslovens forstand. Virksomheder kan ikke ved at bogføre i et sådant system opfylde pligten til digital bogføring efter bogføringsloven.