Vejledning om Bogføringsloven afsnit 6.4

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Bogføringsloven (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-bogfoeringsloven)

6.4. Digitale bogføringssystemer og databeskyttelse

En bogføringspligtig virksomhed skal registrere og opbevare relevant regnskabsmateriale, og skal derfor være opmærksom på, at dette gøres i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven.

En bogføringspligtig virksomhed, der registrerer og opbevarer regnskabsmateriale digitalt, skal udover at overholde reglerne om korrekt bogføring i bogføringsloven også være opmærksom på, at bogføringen sker i overensstemmelse med databeskyttelsesretlige regler.

De databeskyttelsesretlige regler kan blive relevante for virksomheden, uanset om den bogføringspligtig virksomhed frivilligt vælger at foretage bogføringen digitalt. Det skyldes, at virksomheden ved at registre og opbevare regnskabsmateriale digitalt, foretager en databehandling, som kan være omfattet af de databeskyttelsesretlige regler.