Vejledning om Bogføringsloven afsnit 1.3
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Bogføringsloven (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-bogfoeringsloven)
1.3. Særlige regler for foreninger og organisationer
Foreninger og organisationer, som ikke skaber indtægter ved erhvervsaktivitet, falder uden for lovens definition af erhvervsaktivitet, hvis de samtidigt er begrænset skatte- og afgiftspligtige og ikke er underlagt reglen for betingelse for tilskud, og dermed skal give regnskabsmæssige oplysninger. Derved falder de også helt uden for bogføringsloven.
Nogle foreninger m.fl. leverer dog varer, ydelser, rettigheder, pengemidler eller lignende, for hvilke de normalt modtager vederlag ved siden af deres sædvanlige aktiviteter og har derfor erhvervsaktivitet og kan blive omfattet af loven. For at afgøre om der er tale om erhvervsaktivitet, er det nødvendigt at foretage en konkret vurdering af den enkelte forenings aktiviteter. I de næste afsnit 1.4 og 1.5 gennemgås en række eksempler.