Vejledning om Bogføringsloven afsnit 5.2

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Bogføringsloven (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-bogfoeringsloven)

5.2. Sikring af transaktionssporet

Ved transaktionssporet forstås den sammenhæng, der er mellem de enkelte registreringer og virksomhedens årsregnskab, skatte- eller afgiftsopgørelse (fx moms), tilskudsregnskab eller tilsvarende regnskabsopstilling, der skal udarbejdes i henhold til lovgivning, eller virksomhedens frivilligt udarbejdede regnskaber, når de ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug.

Det vil sige at alle registreringer skal kunne følges via de relevante konti i bogholderiet til de enkelte linjer i / poster i regnskabet, skatteopgørelsen eller tilskudsregnskabet mv., ligesom tallene i regnskabet, skatteopgørelsen eller tilskudsregnskabet skal kunne opløses i de registreringer, som de er sammensat af.

Dokumentationen for registrering til konto sker sædvanligvis i et bogføringssystem, mens dokumentationen fra konto til regnskab ikke altid sker i bogføringssystemet.