Vejledning om Bogføringsloven afsnit 1.7
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Bogføringsloven (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-bogfoeringsloven)
1.7. Virksomheder der er afgiftspligtige eller fuldt eller begrænset skattepligtige i Danmark
Bogføringsloven gælder også de virksomheder som, uden at være danske erhvervsdrivende virksomheder eller udenlandske virksomheder med erhvervsaktiviteter i Danmark, er afgiftspligtige eller fuldt eller begrænset skattepligtige i Danmark.
Bogføringspligten efter lovens § 1, stk. 2, nr. 1, vil således bero på en konkret vurdering af de gældende skatte- og afgiftsregler på området, herunder fx efter selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller fondsbeskatningslovens § 1. Vurderingen af hvornår fysiske eller juridiske personer er afgiftspligtige eller fuldt eller begrænset skattepligtige henhører under Skattestyrelsens kompetenceområde.