Vejledning om Indsendelsesbekendtgørelsen afsnit 3.1.5
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Indsendelsesbekendtgørelsen (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-til-bekendtgorelse-om-indberetning-til-og-offentliggorelse-af-arsrapporter-mv-i)
I PDF-filen kan årsrapporten inden for rammerne af loven præsenteres med andre, mere specifikke benævnelser end i XBRL-filen samt med fx logo, billeder og grafer. Oplysningerne i PDF-filen skal dog svare til de data, der indberettes i XBRL-filen. Dette gælder tilsvarende, hvis årsrapporten indberettes i Inline XBRL-format.
Se de særlige regler, der gælder for virksomheder, som udarbejder årsrapport efter IFRS, jf. § 20, stk. 1.
Regnskabsinformation i en årsrapport i PDF-filen præsenteres altid i en sammenhæng fx i afsnit med uddybende tekst, hvilket bidrager til en korrekt fortolkning af den enkelte information. Derimod vil regnskabsinformation i XBRL-filen ikke blive præsenteret i en bestemt sammenhæng. Der er derfor behov for, at benævnelserne er mere sigende.
Eksempel A - Præsentation af gæld til realkreditinstitutter
Regnskabsposten ’Gæld til realkreditinstitutter’ præsenteres i PDF-filen i en sammenhæng, som indikerer, om der er tale om en langfristet eller kortfristet del af gælden til realkreditinstitutter.
I taksonomien benævnes den pågældende regnskabspost fx ’Longtermmortgage debt’ eller ’Langfristet gæld til realkreditinstitutter’.
<fsa:Provisions basis:ancestor="treeGroup2" contextRef="instant_only" decimals="0" unitRef="DKK">525000</fsa:Provisions> <fsa:Provisions basis:ancestor="treeGroup2" contextRef="instant_only_previous" decimals="0" unitRef="DKK">400000</fsa:Provisions> fsa:LongtermMortgageDebt basis:ancestor="treeGroup3" contextRef="instant_only" decimals="0" unitRef="DKK">2750000</fsa:LongtermMortgageDebt> <fsa:LongtermMortgageDebt basis:ancestor="treeGroup3" contextRef="instant_only_previous" decimals="0" unitRef="DKK">2850000</fsa:LongtermMortgageDebt> fsa:LongtermDebtToBanks basis:ancestor="treeGroup3" contextRef="instant_only" decimals="0" unitRef="DKK">650000</fsa:LongtermDebtToBanks>
Eksempel B - Anvendelse af benævnelsen ”Vindmøller” i stedet for ”Produktionsanlæg og maskiner”
Et energiselskab, der benytter vindmøller til produktion af energi, vil efter omstændighederne kunne finde det relevant at anvende den mere præcise benævnelse ”Vindmøller” i stedet for den generelle ”Produktionsanlæg og maskiner”. Det vil efter årsregnskabslovens § 23, stk. 4, være tilladt at ændre benævnelsen, hvis virksomhedens særlige karakter gør det påkrævet. Virksomheden kan i sådanne tilfælde vælge i PDF-filen at skrive ’Vindmøller’ i stedet for ’Produktionsanlæg og maskiner’, mens regnskabsposten i XBRL-filen benævnes ’Produktionsanlæg og maskiner’.
Eksempel C - Anvendelse af eksempelvis benævnelsen ”Grundkapital” i stedet for ”Registreret kapital m.v.”/”Virksomhedskapital”
Forskellige juridiske enheder anvender forskellige benævnelser i årsrapporten i forbindelse med beskrivelsen af den registrerede kapital.
Eksempelvis vil en fond i sin årsrapport finde det relevant at anvende den mere præcise benævnelse ”Grundkapital” i stedet for den generelle ”Registreret kapital m.v.”/”Virksomhedskapital”. Det vil efter årsregnskabslovens § 23, stk. 4, være tilladt at ændre benævnelsen, hvis fondens særlige karakter gør det påkrævet. Fonden kan i sådanne tilfælde vælge i PDF-filen at skrive ”Grundkapital” i stedet for ”Registreret kapital m.v.”, mens regnskabsposten i XBRL-filen benævnes ”Registreret kapital m.v.”
Følgende filer med årsrapporten offentliggøres:
Følgende filer med årsrapporten offentliggøres:
Regnskab Basis Inline XBRL XBRL N/A
Regnskab Special ved indberetning af XBRL og PDF
PDF XBRL PDF XBRL Evt. ZIP med taks-udvidelse
Regnskab Special ved indberetning af Inline XBRL Inline XBRL XBRL Inline XBRL XBRL (iht. ÅRL-taks) XBRL (iht. ESEF-taks) ZIP med taks-udvidelse
System til system-løsningen ved indberetning af XBRL og PDF PDF XBRL PDF XBRL Evt. ZIP med taks-udvidelse
System til system-løsningen ved indberetning af Inline XBRL Inline XBRL XBRL Inline XBRL XBRL (iht. ÅRL-taks) XBRL (iht. ESEF-taks) ZIP med taks-udvidelse
Herudover offentliggøres eventuelle bilag også. Bekendtgørelsens § 17, stk. 1, fastsætter, hvilke filer, der dannes, og § 17, stk. 7, fastsætter, hvilke filer, der offentliggøres.
Styrelsen offentliggør filerne på data.virk.dk.
Når man taler om digitale data, tales der ofte om strukturerede data, som muliggør, at oplysningerne kan trækkes ud – ligesom stregkoder på en vare, som også indeholder yderligere info om varens vægt mv. Strukturerede data åbner for en række nye muligheder. Regnskabsbrugere, herunder fx virksomhedsdeltagere, analytikere og banker har fået en betydelig forbedring i adgangen til regnskabsdata, ikke mindst i adgangen til at foretage analyser af offentliggjorte regnskabsdata. Det er blandt andet muligt at foretage en analyse af udvalgte regnskabsdata på tværs af virksomheder i samme branche. Myndighederne vil naturligvis også anvende disse analysemuligheder, fx i kontroløjemed.
Styrelsen vil på sigt overveje at offentliggøre årsrapporter i andre sammenlignelige dataformater, som Erhvervsstyrelsen kan danne på baggrund af XBRL-filen. Her tænkes særligt på formatet JSON, som er mere hensigtsmæssigt til databehandling end XBRL.
Samtlige filformater af årsrapporten kan anvendes af Erhvervsstyrelsen ved en eventuel kontrol af årsrapporten, jf. lovens §§ 159-159 b og § 161 a.
Modervirksomheder, der er erhvervsdrivende fonde, som anvender muligheden i lovens § 111, stk. 3, for at indberette et koncernregnskab udarbejdet af en dattervirksomhed sammen med sin egen årsrapport, skal ved indberetning af årsrapporten henvise til eller vedhæfte det pågældende koncernregnskab. Dette er muligt i Regnskab Basis og Regnskab Special. Det er ikke en mulighed i system til system-løsningen. I Regnskab Basis udarbejder man til at starte med sin egen årsrapport. I forbindelse med afslutningen af årsrapporten skal man markere, at der er tale om en virksomhed, som ønsker at udnytte undtagelsen om at undlade at udarbejde koncernregnskab i henhold til lovens § 111, stk. 3. Muligheden fremkommer kun, såfremt der er tale om en fond. I Regnskab Special uploader man sin egen årsrapport. Herefter får man mulighed for at markere, at der er tale om en virksomhed, som ønsker at udnytte undtagelsen om at undlade at udarbejde koncernregnskab i henhold til lovens § 111, stk. 3. Muligheden fremkommer kun, såfremt der er tale om en fond. Hvis der er tale om en dansk dattervirksomhed, som udarbejder koncernregnskab, er det en forudsætning, at dattervirksomhedens koncernregnskab er indberettet før den anden årsrapport. Såfremt der er tale om en dansk dattervirksomhed, skal indberetter henvise til dattervirksomhedens CVR-nr., hvorefter styrelsens system selv finder frem til det pågældende regnskab. Såfremt der er tale om en udenlandsk dattervirksomhed, som udarbejder koncernregnskabet, er det muligt at vedhæfte en PDF-fil af det pågældende koncernregnskab. Dattervirksomhedens koncernregnskab offentliggøres sammen med modervirksomhedens regnskab på data.virk.dk.
Modervirksomheder, som anvender muligheden i lovens § 112 for at indberette en højere modervirksomheds koncernregnskab sammen med sit eget årsregnskab, skal ved indberetning af årsrapporten henvise til eller vedhæfte det pågældende koncernregnskab. Hvis der er tale om en højereliggende dansk modervirksomhed, skal indberetter henvise til den højereliggende modervirksomheds CVR-nr., hvorefter styrelsens system selv finder frem til det pågældende regnskab. Hvis der er tale om en højereliggende udenlandsk modervirksomhed, skal der i stedet vedhæftes en PDF-fil af det pågældende koncernregnskab. Alle virksomheder tilbydes denne mulighed. Samme fremgangsmåde som kommentarerne til § 18, stk. 1, gør sig gældende. Dog skal virksomheden markere, at der er tale om en virksomhed, som ønsker at udnytte undtagelsen om at undlade at udarbejde koncernregnskab i henhold til lovens § 112.
Modervirksomheder, som udarbejder årsregnskab efter IFRS, og som anvender muligheden efter IFRS 10, afsnit 4, litra a, for at undlade at udarbejde koncernregnskab, skal ved indberetning af årsrapporten henvise til eller vedhæfte det højereliggende koncernregnskab.
Samme fremgangsmåde som kommentarerne til § 18, stk. 1, gør sig gældende. Dog skal virksomheden markere, at der er tale om en virksomhed, som ønsker at udnytte undtagelsen om at undlade at udarbejde koncernregnskab i henhold til IFRS 10. Det er kun muligt i Regnskab Special. Kun virksomheder, som aflægger årsrapport efter IFRS, tilbydes denne mulighed.
Dattervirksomheder, der i henhold til lovens § 7 er mellemstore virksomheder, kan vælge at anvende lovens § 78 a om at aflægge årsrapport efter bestemmelserne for regnskabsklasse B, bortset fra bestemmelserne om mikrovirksomheder. Såfremt dattervirksomheden vælger at udnytte denne undtagelse, skal dattervirksomheden i forbindelse med indberetning af årsrapporten ligeledes indberette følgende dokumenter:
Et koncernregnskab aflagt af en modervirksomhed, hvori dattervirksomhedens regnskab indgår ved fuld konsolidering,
En erklæring om, at alle dattervirksomhedens virksomhedsdeltagere har erklæret sig indforstået med fremgangsmåden for det pågældende regnskabsår,
En erklæring om, at modervirksomheden indestår for dattervirksomhedens eksisterende forpligtelser og forpligtelser, som opstår i perioden, indtil dattervirksomheden har indberettet årsrapport for et senere regnskabsår, hvor undtagelsen ikke er anvendt, og denne årsrapport er modtaget og offentliggjort i henhold til reglerne.
Det er kun nødvendigt at vedhæfte de pågældende erklæringer det første år, hvor undtagelsen udnyttes. Koncernregnskabet skal vedlægges hvert år.
Samme fremgangsmåde som kommentarerne til § 18, stk. 1, gør sig gældende. Dog skal virksomheden markere, at der er tale om en virksomhed, som ønsker at udnytte undtagelsen i lovens § 78 a. Alle virksomheder tilbydes denne mulighed i den digitale indberetningsløsning, der dog kun kan anvendes af mellemstore virksomheder i regnskabsklasse C i henhold til lovgivningen.