Vejledning om Indsendelsesbekendtgørelsen afsnit 3.9.2

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Indsendelsesbekendtgørelsen (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-til-bekendtgorelse-om-indberetning-til-og-offentliggorelse-af-arsrapporter-mv-i)

3.9.2. Særligt om erhvervsdrivende fonde

Erhvervsdrivende fonde afholder ingen generalforsamling. Der er derfor ikke valgt en dirigent. I stedet for at alle medlemmer af det pågældende ledelsesorgan underskriver årsrapporten, har ledelsen mulighed for at udvælge en person, som træder i dirigentens sted. Dette kunne fx være bestyrelsesformanden eller en mødeleder. Dirigenten bekræfter ved sin underskrift, at årsrapporten er godkendt af virksomhedens ansvarlige ledelsesorganer, fx direktion og bestyrelse, og at den har været fremlagt og er godkendt af generalforsamlingen eller på et årsregnskabsmøde. Se også kommentarerne til § 28, stk. 3.